Befolkningsudviklingen for Lyngby-Taarbæk kommune er et afgørende grundlag for at vurdere kommunens fremtidige økonomi, både på indtægts- og udgiftssiden. Prognosen giver også grundlaget for omfanget af den service, kommunen skal levere.
Antallet af børn bruges til at estimere behovet for plads i vuggestue, børnehave og skole. Fra 2028 er der en tilvækst af de 0-5-årige, som betyder, at der fra 2033 kommer en periode med tilvækst i de 6-16-årige.
Den største stigning kommer i aldersgruppen med de 29-64-årige.
Der er kommuner i Danmark med befolkningsnedgang, og det giver nogle særlige problemer. Generelt skal vi være glade for, at vi har en befolkningsudvikling – det tyder på at man ønsker at bo i kommunen. Omvendt er det ensbetydende med et fortsat pres på boligmassen.
