Der er mere end 28.000 boliger i Lyngby-Taarbæk Kommune. Heraf ca. 6.300 parcelhuse, ca. 5.000 rækkehuse, ca. 15.200 etageboliger og ca. 1.650 kollegieboliger.

Mange vil gerne bo i kommunen, og mange oplever ventelister for en bolig. Det er en vigtig pointe, at vi ikke løser problemet ved blot at bygge mange nye boliger. Uanset hvor mange boliger vi bygger, vil der stadig være stor efterspørgsel.

Det er også fristende at bygge flere kontorer i kommunen, da det skaber jobmuligheder for borgerne uden, at de skal pendle langt – og for kommunen skaber det skatteindtægter..

Men vores første prioritet må altid være, at kommunen fortsat skal være et dejligt sted at bo for de nuværende borgere.

Byudvikling kræver langsigtet planlægning, og vi skal være enige om, hvordan byen skal se ud om 50 år.

Jeg synes, at kommunen skal opdeles i forskellige “kulturzoner”, så der ikke opstår et “rodet” indtryk, hvor forskellige arkitekturstile blandes.

De adskilte zoner kan have helt forskellige udtryk – noget kan minde om en landsby, noget andet om en købstad, og andre områder kan være moderne med glasfacader. På den måde kan vi alle finde vores oase!

Det betyder også, at kontorbygninger ikke skal spredes ud over hele byen. I dag kan man få indtrykket, at så snart der findes et ledigt areal, så skal det udnyttes til kontorer eller boliger.

Vi skal især have fokus på de “åndehuller”, kommunen har – særligt mener jeg, at der er behov for områder med ro, en slags “stillezoner”.

Vi har brug for balance i boligmassen, så vi kan tiltrække alle typer borgere – uanset indkomstniveau. Det er bl.a. afgørende for at kunne rekruttere medarbejdere i nærområdet til vores velfærdsservice.

Når man udarbejder lokalplaner, foreskriver loven, at borgerne skal inddrages mest muligt. Derfor opfordrer jeg alle til at involvere sig i planerne og bruge deres stemme. Der kan kun laves gode løsninger, hvis borgerne bliver hørt.

Jeg har selv oplevet, at lokalplaner havde nogle gode intentioner, men når man bagefter så på resultatet, blev intentionerne ikke overholdt – derfor skal både kommune og bygherre holdes ansvarlige.

Det største resterende omdannelsesområde findes i Firskovvejkvarteret. I den videre planlægning bør man stille krav om, at op til 25 % af boligmassen skal være almene. Dette vil kunne sikre en mere blandet sammensætning af boligtyper og beboere i området.

Lokalplaner fastsætter for et område (eller hus!):

• Hvad der må bygges og til hvad – f.eks. bolig eller erhverv.
• Hvordan der må bygges nyt – f.eks. bebyggelsesprocent, byggehøjder og antal etager.
• Indretning af udenomsarealer – feks. antal parkeringsplader og opholdsarealer.
• Planen vil også beskrive særlige hensyn til miljø- og kulturværdier.

Store dele af Lyngby-Taarbæk Kommune er omfattet af enten lokalplaner eller byplanvedtægter.

Lokalplanerne er borgernes og Kommunalbestyrelsens mulighed for at præge udviklingen.

Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid udarbejde et lokalplanforslag, som er bindende for ejere og brugere.

En lokalplan skal overholde Kommuneplanen, som indeholder et overordnet regelsæt. Det kan betyde, at Kommuneplanen også ændres, når en ny lokalplan skal vedtages.

Derudover skal lokalplanen og processen omkring denne overholde Planloven. Ligesom Bygningsreglementet finder anvendelse.

Det er et selvstændigt formål med planloven, at offentligheden i videst muligt omfang bliver inddraget i planlægningsarbejdet, jf. planlovens § 1, stk. 2, nr. 6. 

Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, fremlægges det offentligt i mindst 8 uger.

Inden for de 8 uger kan enhver fremsende bemærkninger/ændringsforslag – det kaldes “høringssvar”. Når kommunen har modtaget et høringssvar, går en fast procedure i gang. Høringssvar sendes til

Center for Byudvikling og Byggesag – Afdeling: Plan og Erhverv, Lyngby Rådhus Telefon 45 97 36 00

eller via elektronisk post (NemID): Skriv til Center for Byudvikling og Byggesag

Når høringsperioden er slut, samler og resumerer forvaltningen alle høringssvar i et høringsnotat. Forvaltningen skriver kommentarer til de enkelte punkter og kommer eventuelt med forslag til ændringer af planen.

Lokalplanen og høringsnotatet forelægges Byplanudvalget, eventuelt andre fagudvalg, og derefter Kommunalbestyrelsen, som godkender planen endeligt – eventuelt med ændringer.

Når en lokalplan er endelig vedtaget, har den retslig virkning, og det er svært, som almindelig borger at klage over planen – se mere her Lokalplan – Klagevejledning og -mulighed | Lyngby-Taarbæk Kommune

Skulle man senere lave en ny lokalplan, som gør opførte bygninger ulovlige, så kan de ikke kræves nedrevet. Først når ejeren vil nedrive og bygge nyt, så gælder de nye regler.

Efter planloven er der mulighed for midlertidig at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, selvom dispensationen er i strid med planens principper.

Alle planer er tilgængelige hos “Plan- og Landdistriktsstyrelsen” og publiceres også på kommunens hjemmeside – klik på “Søg i planer” nedenfor at fremsøge planer.

Man kan læse mere her: https://www.plst.dk/lokalplanlaegning